Henrik Billing og Rejseholdet

Henrik Billing og Rejseholdet

Henrik Billing og Rejseholdet

Henrik Billing og Rejseholdet er et gennemrutineret og godt sammenspillet band, hvor repertoiret tager udgangspunkt i Henrik Billings sangskrivning, som det f.eks. kan høres på hans debutalbum som solist ‘Sange under bordet’. (Gateway Music 2009)

Stilen er et crossover af folk, pop, viser, blues og jazz, som blandes i et nutidigt musikalsk indtryk, hvor der også lægges stor vægt på teksternes indhold.

Rejseholdet består af nogle af Danmarks mest benyttede og velrenommerede musikere. Bassisten og produceren Michael Friis, som bl.a. er kendt for sit mangeårige samarbejde med Sebastian. Tangentvirtuosen Thor Backhausen som har  medvirket på flere hundrede danske albumudgivelser Sidst, men ikke mindst Bornholms bedste sangerinde Henriette Hansen Koefoed.

Bandet har siden 2006 år spillet sammen i forskellige konstellationer og har givet op mod  hundrede koncerter i det østlige Danmark og Sydsverige. I forbindelse med udgivelsen af albummet ‘Sange under bordet’ har bandet fundet sin nuværende form. En form som tilgodeser et blødt, ‘blåt’ og meget nordisk musikalsk udtryk, som giver plads til både melodi, tekst og instrumentale højdepunkter.

Netop med ’Sange under bordet’ og den kommende efterfølger forbereder Henrik Billing og Rejseholdet nu en offensiv, som skal  bringe bandet ud på livescenerne i resten af landet og det øvrige norden.

Sange under bordet

Det er også Rejseholdet som medvirker på Henrik Billings debut album ’Sange under bordet’. Albummet er indspillet i Thor Backhausen’s ’Zebra Studie’ i Melsted på Bornholm. Thor Backhausen har yderligere tryllet på alt med tangenter og knapper.

Michael Friis har produceret hele herligheden og yder desuden fremragende assistance med sublimt basspil og meget mere.

Albumet er mixet i guitaristen Lars Krarup’s ’Sittingroom Studie’ på Østerbro. Lars Krarup har tillige tilført mange af sangene dejlige guitarriffs og fills. De flotte kor er begået af sangerinden Henriette Hansen Koefoed, samt sangeren og sangskriveren Mikkel Thomas.

Henrik Billing kan bookes både som Solist og sammen med Rejseholdet.

LYT TIL HENRIK BILLING : lykkesten Sommersøndag Fuglen er fløjet

Køb CD’en “Sange under bordet” cd-cover

Prisgruppe: C D Rejseholdet

Prisgruppe: A Solo