Karin Eurén Band

Karin Eurén _ pressefoto

”Eurén har en af de bedste danske countrystemmer, vi længe har hørt – både blandt mænd og kvinder. Hun har flot kontrol, og hendes sprødhed og særlige ”knæk” giver lytteren et lydbillede af både en tom prærie i det vilde vesten (særligt grundet koret), men – utroligt nok også om traditionel nordisk folkemusik”    Country Music Magazine (anmeldelse af ”Home”, 8. august 2016)

2016 var året, hvor sangen ”Home” kom i rotation og skulle vise sig at blive en af de mest spillede sange på DR P5. Både Peter Sten, Jørgen de Mylius og Alex Nyborg Madsen skyroser Karin Euréns sangskriveri og spiller trofast hendes sange i deres respektive radioprogrammer.

”Kapabel danskproduceret countrymusik… Det holder RIGTIG flot, det her!”    Alex Nyborg Madsen (Madsen på P4, 18. maj 2016)

Karin Eurén har udgivet 3 albums fortrinsvis indspillede i Nashville TN USA.  Flere af sangene herfra har ligget i rotations på P4.  I 2016  blev Karin Eurén udvalgt af DPA til Nashville Songwriter Camp, hvor hun sammen med amerikanske sangskrivere fik brygget nogle lækre americana-sange med et hint af folk, country og strejf af det keltiske ”highland”. I 2017 vil resultatet blive afsløret på scenerne i det danske land, hvor også det fjerde album ser dagens lys

Booking

Det er muligt at booke Karin Eurén i forskellige konstellationer, da hun både optræder med sing-back og som trio eller band. Lyd og performance er altid i højsædet, og hun formår at fange publikums opmærksomhed med sin rolige, varme og udadvendte væremåde. Hendes tekster er stemningsfylde fortællinger fra store åbne rum, men også fra det personlige og nære. Uanset om det er eget eller andres materiale forstår Karin Eurén at sætte sit helt personlige præg på sangene.

Alt i alt er der lagt op til en musikalsk oplevelse i en afslappet og hyggelig atmosfære.

 

Lyt til : “Home”

 

Prisgruppe: B