Norrøn – Improvisatorisk folkemusik med et glimt i øjet

Norrøn nyt

Norrøn spiller nordisk folkemusik af både traditionel og nykomponeret karakter. Musikken beskrives bedst med ordene: swingende, meditativt, luftigt, kraftfuldt og legende. Den utraditionelle besætning og trioens akustiske lyd får tonerne til at flyde sammen i et stemningsfyldt univers af smukke klange og skæve idéer fra lyriske valse til pulserende, energiske slæng-polskaer.
Norrøn spiller efter konceptet: ”Den eneste aftale er, at der ikke er nogen aftale”. Det betyder, at der ikke er nogen planlagte arrangementer, men at musikken opstår i nuet ud fra en melodi.
Publikum har efter koncerterne udtalt, at de føler sig som en del af processen og at de bliver revet med af musikernesmusikalske drillerier og leg med melodierne.
”Det var virkelig kræs for øregangen” udtaler Jørgen Godskesen, publikum fra huskoncert på Stevns.

Anja Præst på basklarinet, Nina Veng på tværfløjte og alttværfløjte og Pia Nygaard på violin
er alle tre professionelle folkemusikere uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole.
Norrøn har stor erfaring med at spille koncerter, som kan spænde fra små intime huskoncerter over kirkekoncerter, alternative scener til større spillesteder. Norrøn har bl.a. spillet på Summerwinds (DE), natgudstjenste i Roskilde Domkirke, Audonicon og Wintercoat.

Norrøn udgav i 2014 debut cd’en ”Øjeblikket”.

”There’s a fascinating beauty about it”, Chris Nickson, fRoots

Norrøn er:

Nina Veng, tværfløjte, altfløjte og piper

Anja Præst Mikkelsen, klarinet og basklarinet

Pia Nygaard, violin og oktav violin

Lyt til Norrøn :

Vollsmose

Samsø Menuet

Jänkä-Joonnaksen-Jenkka-Drømte mig

Prisgruppe C