Silver Dagger – Oldtime

Er du til fest og glad musik, eller er du til smukke melodier, der åbner porten til en tid, hvor historier blev fortalt gennem sange, så er det værd at høre Silver Dagger spille.
Oldtime blev udviklet, dengang nybyggere slog sig ned i Appalache-bjergene i det sydøstlige USA, mens slaver blev importeret til “det nye land”. I oldtime er der derfor både toner fra Europa, fra Afrika og fra den spirituelle gospelsang.
Silver Dagger har et bredt repertoire, som kan tilpasses arrangementet. Vi spiller dansevenlig musik til fester, gospelinspirerede sange i kirker og et godt mix af lidt af hvert til koncerter rundt om i landet. Silver Dagger er en sammentømret og swingende gruppe med sang, violin, banjo/mandolin, guitar/dobro og bas

 

Lovsang fra nybyggernes USA

Troen på Gud er for mange en støtte i mødet med livets udfordringer. Dette var især tilfældet for nybyggerne i USA, som levede med sygdom, usikkerhed og døden på nærmeste hold. Troen på Gud og de bånd vi knytter i livet, hører vi i musikken fra denne tid. Gennem både gospel og folkesange lyder troen på et bedre liv i døden, mens fællesskab, kærlighed og agtsomhed hyldes i det levende liv. Sange, der ligesom lovsangen i dag, tilbyder mennesket en rettesnor i livet og en trøst i døden.

Silver Dagger er et band, der spiller musik fra denne tid. Musikken kaldes oldtime og udspringer af et møde mellem den irske, engelske og skandinaviske folkemusik, den afrikanske sang og hymnerne fra kirken. Med afsæt i sangene holder Silver Dagger et musikalsk foredrag om musikken og fortællingerne fra nybyggernes USA. Publikum vil få en anderledes oplevelse, de vil blive musikalsk beriget og musikhistorisk klogere inden for en kristen ramme.

Til det musikalske foredrag lærer publikum, hvordan oldtime opstod, hvornår instrumenterne blev introduceret, og hvordan de forskellige genre har påvirket musikken. Med afsæt i teksterne fortæller vi om de forskellige temaer, de tager op; kærlighed, bedrag, fællesskab og døden. Vi vil slutte af med den mere moderne afdeling, hvor kunstnere som Bob Dylan har bidraget til genren, samt et par sange af egen hånd. Programmet vil i den kirkelige ånd også indeholde fællessange.

Silver Dagger består af fem medlemmer: sanger, guitar/dobro, violin, banjo og kontrabas. Banjospilleren Hans Ole har foruden sine musikalske evner også god erfaring med foredrag. Han har det sidste år rejst rundt med hjerneforsker Peter Lund Madsen og holdt foredrag om menneskets forhold til døden.

Lyt til Silver Dagger : All The Good Times Mast     Angeline The Baker Mast   Hunters Moon_Mast

Prisgruppe B_C