Svestar – viser og folkemusik

Svestar er et nyt skud på stammen inden for ung folkemusik. Trioen består af Anne Roed Refshauge, sang,  Marie Sønderby, klaver og Kirstine Sand, violin.

De tre musiksøstre fandt sammen i studietiden og begyndte efter lang tids venskab at lege med musikken og de gamle sange. Denne nye energiske og sprudlende trio har ganske enkelt skabt sig selv ud af uendeligt lange hyggestunder med masser af stærk espresso, snak, grineflip og en uimodståelig trang til at spille musik sammen.
Svestar spiller viser fra den danske sangskat – med særlig hang til gamle oversete folkeviser om lykkelig og ikke mindst ulykkelig kærlighed. De tre musikere er uddannet inden for henholdsvis klassisk og folkemusik og denne sammensætningen giver de gamle viser en spændende og ny vinkel.

Pressen skrev: “stor musikalsk oplevelse……..vi fik helt lyst til at danse rundt.”, Åstrup Menighedsråd.

“En uforglemmelig sang- og musikoplevelse…… – Folkemusik og klassisk musik i en harmonisk sammensætning… Et bragende bifald og et stående publikum”, Jens Theilgaard, Højskoledagene i Christiansfeld, 2009

Lyt til Svestar : En kærlighedsvise & Min hjertens allerdejligste

Prisgruppe: B