The Ghost af Woody Guthrie

Bob Thompson synger sange af og fortæller om Woody Guthrie, den amerikanske folkemusik legende, bl. a. komponist og forfatter til ”This Land is My Land”.

Bob Thompson
bob-thomson

De fleste kender sangen, This Land is Your Land, This Land is My Land, men ikke alle kender manden, der skrev den.

Woody Guthrie var kendt i 30’erne og 40’erne i USA, og arven efter ham ses stadig blandt nutidens folk-musikere. Gennem sine sange talte Woody de fattiges sag i en tid, hvor arbejdernes rettigheder nærmest var ikke eksisterende. Han blev således datidens protestsanger før der overhovedet var noget, der hed det, og hans musik har siden været til stor inspiration
for nye generationer af folk-musikere som Bob Dylan, Pete Seeger, Bruce Springsteen og mange andre.

Woodys eget liv var som taget ud af John Steinbecks bog, Vredens Druer som handler om tiden under The Great Depression i begyndelsen af
30’erne, hvor arbejdsløsheden var høj og hvor flere års tørke havde skabt stor fattigdom i USA. Det var dengang at røvere som Jessie James var
betragtet som folkehelte og de virkelige skurke var bankerne og politiet som uden barmhjertighed satte de fattige familier på gaden når terminen
ikke kunne betales.
”Some will rob you with a six-gun and some with a fountain pen”

Politiet var på industriens og de store landbrugs side og mødte derfor talstærkt op og fjernede alle, der gjorde modstand eller indsigelser mod arbejdernes dårlige arbejdsforhold.

Woodys sange udtrykker følelserne fra datidens undertrykte folk.

”This land is your land, this land is my land
From California to the New York Islands
From the red wood forests,
to the Gulf stream waters
This land was made for you and me”

Woodys sidste dage blev levet i en hospitalsseng, hvor han langsomt sygnede hen, ramt af den sjældne, men dødelige sygdom Huntingtons Chorea.
Bob Dylan besøgte Woody flere gange i de sidste år og spillede Woodys egne sange for ham ved sygesengen. Her fik Woody også at høre den hyldestsang
som Bob Dylan havde skrevet til sit store forbillede: “Song for Woody”

Woody Guthrie døde i 1967.

Woody lever videre gennem sine sange og næsten hvert år spiller hans søn Arlo Guthrie på Tønder Festivalen i Danmark.

Læs mere, hør sangene:

www.woodyguthrie.org

Varihed: 1 time

Prisgruppe: A

Woody Guthrie 1912-1967

Woody Guthrie