Trio Gaio

Trio Gaio

Et tilfældigt møde under en session på en lille Pub i Dublin lagde grunden for denne trio tilbage i 2001, da den irske guitarist Seán Whelan hørte violinisten Lars Kristensen spille en langsom hopsa.

Siden er det blevet til adskillige turnéer for duoen i Irland, Danmark og USA. I 2007 fandt de sammen med den japanske harpenist Junshi Murakami, og dannede “Trio Gan Ainm”, som nu har taget navneforandring til Trio Gaio.

“Gaio” er en forkortelse for Gan Ainm International Orchestra. Trioen spiller traditionel irsk instrumental musik på et meget højt plan. Reels, jigs, og hornpibes fremføres med stor autoritet, og Slow Airs med en indfølthed, som man kun finder hos garvede musikere.

Den irske sytten hundredtals komponist Toulough O´Carolan´s værker har en fremtrædende plads ved gruppens kirkekoncerter, og flettes af og til sammen  med en gammel dansk salmemelodi.

Prisgruppe: D

Se også Lars Kristensens musikforedrag: Fra Thy til Dublin og hjem til Mors

kontakt Folkbooking for et tilbud til jeres fest eller koncert.