Fra Thy til Dublin og hjem til Mors

Lars Kristensen

Lars Kristensen var med fra starten, da folkemusikken fik sin store revival i begyndelsen af halvfjerdserne. Først i gruppen “Thy Folk”, som var aktive i Folkemusikhusringen, hvor de havde deres egen lille afdeling i Thy, og herefter fulgte seks år med “Rumlekvadrillen”, som
sled grundigt på de danske landeveje, og undervejs nåede at udgive tre LP´er. Siden 2001 har Lars Kristensen dannet duo med den irske guitarist Seán Whelan, og med den irske mulitinstrumentalist Dave Harper. Udover disse to duoer er Lars aktiv i grupperne “Tre mænd og en Hat”, “Tre keltere og en viking” og i “Trio Gaio”

Under overskriften “Fra Thy til Dublin og hjem til Mors” fortæller Lars Kristensen om sit liv som spillemand. Fra det første møde med den legendariske spillemand Henry Mark, over “Thy Folk” og Evald Thomsen til  “Rumlekvadrillen”, og om sine mange rejser til Irland. Via nogle svinkeærinder går turen over England – til New York og hjem igen. Pausen mellem ordene bliver fyldt grundigt ud med folkemusik fra nær
og fjern.

Prisgruppe: B