Klezmerduo
Foto: Franseska Anette Mortensen www.franseska.dk
Musik der lér med det ene øje, mens det andet græder.
Henrik Bredholt (sopransax, dulcimer, tuba, vokal)
Ann-Mai-Britt Fjord (harmonika, percussion, vokal)
Klezmerduo var blandt de første til at genoplive den livsbekræftende jødiske festmusik i Danmark for mere end 25 år siden.
Klezmer har sine rødder i Østeuropa og lever i en evig vekslen mellem inderlighed og ekstase. Musikken er eksotisk men samtidig genkendelig. Iørefaldende melodier går fra det enkle til det virtuose med mange temposkift, nært beslægtet med balkan- og romatraditionen.
Klezmer er musik, der taler til hjertet. Den rummer længsel og smerte, men insisterer samtidig på håbet, glæden, festen og viljen til livet.
Sangene er på jiddisch og hebræisk.
” Gnisterne føg og væggene dansede! Ann-Mai-Britt Fjord og Henrik Bredholt formidlede i et symbiotisk fornemt samspil ikke “bare” klezmermusik i dens væld af nuancer og fusioner.
De blotlagde for et begejstret publikum musikkens egentlige sjæl og nerve.
En opløftende oplevelse af de sjældne!
Sognepræst Ole Skov Thomsen, Ørum Kirke
Klezmerduo spiller langt over 100 koncerter om året herhjemme og i udlandet, hvor de har optrådt i de fleste europæiske lande samt i Israel, USA, Argentina og på Cuba.
Klezmerduo har udgivet 4 CD`er der har fået flere grammy nomineringer og duoen har vundet en førstepris på Verdensmusikfestivalen, DK
Anmelderne skriver:
”Smittende spilleglæde” – ”Formidabel teknik” –” Sjælfuldt og sanseligt udtryk”
Lyt til Klezmerduo: www.myspace.com/folkbookingdenmark