Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/folkbooking.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 77

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/folkbooking.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 87
FOLK booking Denmark – Folkemusik til enhver lejlighed » Jydsk På Næsen
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/folkbooking.dk/public_html/wp-includes/post-template.php on line 284

Jydsk På Næsen

jydsk-pa-nc3a6sen

Jydsk på Næsen er en dansk spillemandsgruppe, der har eksisteret siden 1979, og dermed er den en af landets mest rutinerede inden for sin genre. Gruppen har udviklet sin egen, letgenkendelige spillestil, der giver musik der både er god til dans og til lyttemusik. Repertoiret er nykomponeret, såvel som traditionelt, krydret med gode harmoniseringer og rytmiske effekter. Jydsk på Næsen ynder at spille op til et godt bal. Der bliver spillet op til traditionelle pardanse og turdanse. Men hovedvægten ligger på egne kompositioner, som også er absolut dansbare, ikke mindst på grund af gruppens forståelse for, hvordan musikken og dansen sammen kan gå op i en højere enhed. En stor del af repertoiret findes på gruppens mange indspilninger. Mange numre har opnået status som ”traditionelle” og bruges af spillemandsgrupper overalt i landet. Den seneste CD med ren spillemandsmusik, Gaar’n så gaar’n, blev nomineret i Danish Music Award 2003 og i Danish Folk Award 2003.

I disse år er gruppen meget efterspurgt til Den danske Spillemandsmesse, hvor musikken er komponeret af gruppemedlemmerne Michael Sommer og Ivan Damgaard. Teksterne er skrevet af salmedigteren, pastor emeritus Holger Lissner. Spillemandsmessen er opbygget som en gudstjeneste, hvor al musik er holdt i traditionelle danske danserytmer. Til opførelsen medvirker kor og solister, der ofte er tilknyttet lokalsamfundet der, hvor messen bliver opført. Messen er indspillet på CD. CD-en blev til Danish Music Award-Folk 2007 nomineret i kategorierne Årets danske artist-traditionel samt årets danske komponist. Ivan Damgaard vandt prisen som årets komponist.

Gruppens nyeste tiltag er projekt Vintermusik, et koncertarrangement, som består af en buket danske vinter- og julesange, sat sammen med ny og gammel traditionel dansk folkemusik. En CD med hele koncertarrangementet udkom november 2011. Til koncertarrangementet Vintermusik er fast tilknyttet vores fantastiske sangerinde Betty Gregers Arendt. Betty er også solist på vores indspilning af Spillemandsmessen.

Sagt om Spillemandsmessen:

Bevægende spillemandsmesse: Man bliver glad af at høre den… Spillemandsgruppen Jydsk på Næsen puster liv i de klassiske højmesseled. (Xryds, Magasin for folk og kirke i Århus Stift, Nr 1, 2007).
Gruppen spiller med stort overskud og spilleglæde… Kombinationen med Grenå Kirkes kor og Betty Arendt er meget vellykket (Hans Arne Haugsted, Trin&Toner nr. 5, 2007).

Sagt om Vintermusik:

En CD, man får lyst til at høre igen… sjove og finurlige ideer, hvor salmer og spillemandsmelodier kobles med stor respekt for begge genrer (Dorte Linde Jørgensen, Trin&Toner februar 2012).

Varmt, lyrisk og elegant (Le Canard Januar 2012).

Betty synger med glæde og begejstring til dejlig musik af Jydsk på Næsen (Folkmagazin januar 2012).Gruppen består af (billedet fra venstre): 

 

Poul Erik Skakke – kontrabas 

Michael Sommer – violin og bratsch 

Jesper Vinther Petersen – harmonika

Ivan Damgaard – violin og mandolin.

 

LYT: gloria  –  vintervals  –  sneflokke kommer vrimlende

Prisgruppe:C og D